Vedtægter
Gældende vedtægter vedtaget på generalforsamling marts 2010
§1 Navn
Stk. 1. Klubbens navn er "Copenhagen Fly Casting Club" (CFCC)
Stk. 2. Klubben har hjemsted i Københavns kommune.
Stk. 3. Det anbefales, men kræves ikke, at CFCC medlemmer melder sig
ind i Danmarks Sportsfiskerforbund.
§2 Formål
Stk. 1. Klubbens formål er at skabe et fællesskab omkring fluekast som
disciplin. Endvidere skal klubbens aktiviteter give medlemmerne
mulighed for at dygtiggøre sig inden for fluekast med såvel en- som
to-håndsstænger.
§3 Medlemskab
Stk. 1. Alle med interesse for fluekast kan optages som medlemmer.
Indmeldelse i klubben sker ved henvendelse til klubbens
kasserer, som fører register med angivelse af hvert medlems navn,
adresse, telefonnumre og e-mailadresse under hensyntagen til persondataloven. Dog vil den af medlemmet opgivne e-mailadresse være synlig
for alle medlemmer, der modtager e-mails fra bestyrelsen.
Ved udmeldelse slettes alle oplysninger af registret.
Stk. 2. Al kommunikation mellem klub og medlemmer foregår pr. e-mail.
Medlemmer har derfor pligt til at oplyse en gyldig e-mail adresse samt
meddele eventuelle ændringer i e-mailadressen.
§4 Bestyrelsen
Stk. 1. Klubbens opgaver og aktiviteter varetages og koordineres af en
bestyrelse, bestående mindst 3 personer.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med hensyn til næstformand, sekretær
og menige medlemmer. Bestyrelsen udpeger selv instruktører m.fl. til at
forestå træning, konkurrencer og andre aktiviteter i klubben.
Stk. 3. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal. I
situationer med stemmelighed er formandens stemme afgørende. Gældende vedtægter vedtaget på generalforsamling marts 2010
Stk. 4. Bestyrelsen kan med omgående virkning ekskludere et medlem, hvis
medlemmet ved omtale eller handling skader klubbens omdømme.
Stk. 5. Bestyrelsens afgørelse om eksklusion kan indankes for klubbens
generalforsamling ved skriftlig henvendelse til formanden. Anken har
dog ikke opsættende virkning.
§5 Kontingent
Stk. 1. Medlemmer betaler helårligt kontingent.
Stk. 2. Kontingentet følger klubbens regnskabsår.
Stk. 3. Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskab også for det
efterfølgende regnskabsår.
Stk. 4. Formand, kasserer og webmaster, samt de af bestyrelsen udpegede faste
instruktører, er kontingent frie i de kontingentår, hvor foreningen består
af mindst 30 medlemmer.
Stk. 5. Deltagelse og stemmeret på generalforsamlingen kræver gyldigt
medlemskab.
Stk. 6. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
§6 Regnskab og økonomi
Stk. 1. Klubbens regnskabsår går fra 1. december til den 30. november.
Stk. 2. For klubbens forpligtelser hæfter alene dennes formue. Intet
bestyrelsesmedlem hæfter personligt.
Stk. 3. Klubbens regnskab samt medlemsregister føres af kassereren med ansvar
over for generalforsamlingen.
Stk. 4. Revision af klubbens regnskab udføres af den på generalforsamlingen
valgte revisor eller dennes suppleant.
Stk. 5. Klubben tegnes over for tredjemand af mindst to personer fra
bestyrelsen. Heraf skal den ene være enten formanden eller kassereren. Gældende vedtægter vedtaget på generalforsamling marts 2010.
§7 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes i marts måned og indvarsles ved
udsendelse af e-mail senest 30 dage før med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren.
4. Fastsættelse af kontingent og indskud.
5. Behandling af indkommende forslag.
6. Valg til bestyrelsen.
Lige år er der valg af formand (for 2 år)
I ulige år til posten som kasserer (for 2 år)
Hvert år vælges desuden mindst 1 bestyrelsesmedlem ud
over formanden og kassereren samt evt.
bestyrelsessuppleanter, (alle for 1 år)
Hvert år vælges webmaster samt evt. webmaster suppleant,
som er en del bestyrelsen (begge for 1 år)
7. Valg af revisor samt evt. revisorsuppleant (for 1 år)
8. Eventuelt.
Stk. 2 Afgørelser på generalforsamlingen sker ved almindelig stemmeflertal.
Dog kræver vedtægtsændringer 2/3 flertal blandt de fremmødte,
stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 3. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen beslutter
det, eller når mindst 1/5 af klubbens stemmeberettigede medlemmer pr.
e-mail til formanden eller kassereren begærer det afholdt. En sådan
begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal ske
med angivelse af dagordenen.
Indvarsling af ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 3 uger
efter begæringens modtagelse.
Stk. 5. Til klubbens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte
stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor, på to generalforsamlinger, afholdt med mindst 14 og højst 30 dages mellemrum.
Stk. 6. Klubbens midler skal efter beslutning om opløsning doneres til en eller
flere organisationer, hvis mål det er at fremme fluekast som disciplin
og/eller lystfiskeri generelt.
Disse organisationer udpeges af generalforsamlingerne jævnfør stk. 5.


