Brugere online: 1
Hits siden d. 22-12-04:

:: Log-in

Log-in for bestyrelsen

:: Kalender
Oversigt
:: Kort

Kort over træningssteder:

Kort over Ishøj havn Kort over Damhusengen
:: Søg

Lasse... Udendørstræning 2010 - tilføjet 05-04-10:

Nu begynder vi igen at træne efter sommerferien og alle datoer er indført i aktivitetskalenderen. Der er træning cirka hver anden onsdag i hele sommerhalvåret bortset fra sommerferieperioden. Træningen varer to timer med start klokken 17 eller 19. De fleste træninger foregår på Damhusengen, mens enkelte træninger med fokus på tohånds afholdes ved Amager Strandpark.

Som I kan se, er der sat ansvarlig instruktør på den enkelte træning. (Det er dog ikke mere fast, end at instruktørerne kan bytte indbyrdes.) Ofte vil instruktøren komme med et lille oplæg til træningen på vores forum, så sørg for at følge med der.

Lasse Karlsson DM i Fluekast
Tilføjet den 08-03-10

Instruktør i CFCC Lasse Karlsson vandt DM i Fluekast for andet år i træk. Og formand og ligeledes instruktør i CFCC Henrik Haupt blev en flot nummer to efter en spændende dyst mellem netop de to i den afsluttende præcisionskonkurrence. Alle resultater kan ses her. Stort tilllykke til begge - og tak til hjælperne fra CFCC!

:: Kommende aktiviteter - opdateret den 30-05-2008


Klik hér for at se en oversigt over afholdte og kommende foreningsaktiviteter.

:: Nyhedsarkiv - opdateret den 25-02-2009

Lasse Karlsson... Ny instruktør
Tilføjet den 13-11-09

Lasse Karlsson er tiltrådt som kasteinstruktør i CFCC, og klubben råder dermed over fire FFF certificerede kasteinstruktører, heraf 3 masters. Lasse er mastercertificeret kasteinstruktør i både FFF og AAPGAI (enhånds), og er desuden regerende danmarksmester i fluekast. Lasse er også (som den første fra Europa) medlem af bestyrelsen for certificeringsprogrammet i FFF (CBOG), og han bliver derfor ikke mindst et værdifuldt aktiv for de af klubbens medlemmer, der ønsker at uddanne sig til kasteinstruktører. Eller ganske kort: Vi er meget stolte af at kunne byde Lasse velkommen i klubben!

Steffen Juhl... Foredrag med Steffen Juhl
Tilføjet den 12-01-10

Steffen er uden sammenligning den dansker, som kender Kola-halvøens forjættede laksestrømme bedst. For snart 20 år siden var han en af pionererne, som undersøgte mulighederne for at fiske efter laks på Kola-halvøen. Siden blev det hans levevej gennem Loop og Laxa. I 2009 valgte Steffen at `gå solo' og starte eget firma, Salmon Junkies.

Vi er glade for til årets første CFCC-foredrag at kunne præsentere en af de mest dedikerede danske laksefiskere: En ægte Lakse Junkie! Glæd dig til et spændende foredrag, krydret med imponerende laksehistorier, nye vinkler på laksefiskeriet og fantastiske billeder.

Kystfiskeri... Havørredtur til Vestsjælland
Tilføjet den 09-11-09

CFCC var på havørredtur på Vestsjælland den 7. november, og vejret var mere venligt end på geddeturen tidligere på efteråret. Der blev både fanget fisk, knækket stænger og ristet pølser. Læs turreferat og se billeder på vores forum i denne tråd.

Henrik Haupt og Thomas Berggren Tohåndskursus - tilføjet den 30-09-08:

En lille skare af CFCC medlemmer havde en givtig dag sammen med den svenske Thomas Berggren, der gav undervisning på højt niveau i kast med de lange stænger. Vejret var med deltagerne, og flere fik blod på tanden efter mere. Læs om mere om dagen hér.

Henrik Haupt... DM i Fluekast 2008 - tilføjet den 30-05-08:

Henrik Haupt blev ny samlet danmarksmester i fluekast 2008 efter en dejlig dag i Århus. På en samlet andenplads kom Peter Stoltze foran sidste års samlede vinder Kenneth Opager. De to distancediscipliner blev vundet af netop Kenneth Opager, mens Henrik Haupt vandt i præcisionskonkurrencen. Reaktioner på konkurrencen kan du læse i vores forum hér. Du kan også se (eller gense) indslaget fra DM på TV2-Østjylland hér

Henrik Haupt med bonefish Foredrag om Grønland og Cuba

Tirsdag den 11. marts 2008 er der igen foredrag i CFCC, men hvad har Grønland og Cuba egentlig til fælles? Det er øer og der kan opleves klassefiskeri! Claes Amundsen fortæller om fiskeri efter fjeldørred på Grønland, og Henrik Haupt fortæller om fiskeri efter bonefish på Cuba. Foredraget afholdes 11. marts i Strandkarpens lokaler på Bogholder Allé 68 i Vanløse og starter kl. 19. Mere information følger på vores forum.

Peter Lyngby med gedde Foredrag med Peter Lyngby:

Tirsdag den 12. februar 2008 giver Peter Lyngby et foredrag om fluefiskeri efter gedder.

Peter har flere års erfaring med gedder på flue, og som en appetitvækker kan du læse hans artikel på ScandicAngler.com om emnet. Foredraget afholdes i Strandkarpens lokaler på Bogholder Allé 68 i Vanløse og det starter klokken 19 og slutter forventeligt omkring klokken 21. Der er gratis adgang for medlemmer af CFCC. Mere information følger på vores forum senere...

:: Videotek - opdateret den 07-02-2006

Kasteinstruktør Lasse Karlsson Videotek:
Spørgsmålet har været oppe og vende, om det var en idé at få oprettet et videotek med korte kastesekvenser fra fx træningen. De kan måske senere indgå i artikler om fluekast eller give anledning til diskussion på forumet.


Du kan få en forsmag ved at kigge på følgende sekvenser:

:: Arrangementer - indland

Kender du til et arrangement om fluefiskeri eller fluekast, hører vi gerne fra dig!

:: Nyhedsbrev

Tilmeld/frameld


:: Nye billeder
Opdateret den 11-11-06
(klik for stort billede)

Flere billeder i arkivet under "Træning"
Nyt billede i billedarkivet
Nyt billede i billedarkivet
:: Klubbrochure
Download brochure
(klik på billedet for download-muligheder) Brochure-ikon

Bemærk: Materialet - både tekst og grafik - som du finder på www.cfcc.dk er omfattet af loven om ophavsret og må kun benyttes efter forudgående aftale med webmaster.

Copyright © 2004-2005
Copenhagen Fly Casting Club

Testet i:
- Internet Explorer v6
- Mozilla v1.7.3
- Mozilla Firefox v1.0
- Opera v7.5.4

Valid

og

CSS